Ferie med børn

Der har for nyligt været en del debat omkring det her med, at børn ikke får lov til at holde ferie sammen med deres forældre. At de i stedet bliver sendt i institution, mens forældre holder ferie derhjemme.

Jeg må være ærlig og sige, at da vi planlagde tre ugers ferie, havde jeg også en lille smule lyst til en enkelt uge, hvor Eik kunne komme i vuggestuen. Så kunne vi forældre måske chille lidt derhjemme, tage på café, gå ture og sådan, og bare lige være kærester for os selv i et par timer, uden at vi var ”mor og far”.

Sådan endte det dog ikke – og det er faktisk også helt okay.

Her er alt det jeg lærte af tre ugers ”staycation” med en på 16 mdr.

  1. Dit barn, der endnu ikke er fyldt 2 år, er fuldstændig ligeglad med om I er på Mallorca eller Fyn. Han er bare gladest når han er sammen med dem han elsker, og kan få lov til at lege og have det sjovt. Ingen grund til at hoppe på en timelang flyrejse til tissepools og all inclusive, medmindre du virkelig selv har behov for det.
  2. Du kommer til at glæde dig til, at han skal tilbage i vuggestuen. Forstå mig ret, jeg elsker at tilbringe tid sammen med min søn, men jeg glæder mig da også til, at han igen kan få lov til at brænde noget krudt af sammen med jævnaldrende legekammerater.
  3. Du kommer også til at savne ham igen, når han først er tilbage i vuggestuen og du ikke længere tilbringer det meste af døgnets vågne timer sammen med ham. Du kommer til at savne at lege, at kramme, at opdage nye lyde og ord og at udforske diverse legepladser i nærområdet. Men sådan er det, og lige pludselig glæder du dig til weekenden igen.
  4. Man må gerne spise mange is! Altså en is om dagen, keeps the doctor away! …siger det bare.
  5. Man sover ikke nødvendigvis længere, eller går senere i seng, bare fordi det er ferie. Man står stadig op når barnet vågner, i vores tilfælde ved en 5-6.00 tiden, og man går i seng kl. 22.00, når man ikke længere kan holde øjnene åbne. Sådan er det #parentlife.
  6. Hjemmeferie med barn er det bedste. Det har simpelthen været så dejligt at tage tre uger ud af kalenderen, hvor vi bare kunne være sammen som familie. Ingen stress og jag, ingen arbejde, ingen vuggestue, bare masser af hygge og nærvær. Jeg ville gøre det igen til hver en tid.
Far & Boppelob – Jammingtime 😀

Skriv et svar