Ikke helt færdigbagt – Part II

Fik du læst 1. del?

Det går op for mig at jeg skal indlægges, og ikke kun lige natten over, men i hvert fald de næste tre dage. Jeg begynder at tænke på arbejde, og at jeg skal fortælle dem at jeg ikke kommer ind i morgen, eller de næste par dage, eller faktisk overhovedet eftersom at jeg nu har fået besked på, at jeg skal sygemeldes indtil jeg går på barsel. Det synes jeg ikke er særlig sjovt, og jeg får faktisk dårlig samvittighed. Den sidste måned har jeg været deltidssygemeldt på grund af førnævnte tiltagende plukkeveer. Nu skulle jeg fuldtidssygemeldes. Lort altså! Sikke en medarbejder jeg er, hva’?!… Kan ikke engang håndtere at være gravid uden at være en belastning. Ikke sunde tanker jeg havde der, skulle jeg lige hilse og sige.

Jeg får ringet til min kæreste, og begynder igen at græde da jeg skal fortælle ham hvad der sker. Han siger at han kommer ind med det samme. Jeg får lagt droppet med det ve-hæmmende medicin, og får at vide at det skal jeg have i armen de næste tre dage. Fedt! Samtidig får jeg den første sprøjte med lungemodnende medicin. Jeg skal have en omgang til om 12 timer, og det er for at gøre det så bedst muligt for baby, hvis han nu skulle beslutte sig for at blive født i nat eller i morgen. Medicinen vil modne hans lunger med op til 14 dage, hvilket er lige præcis dét vi har brug for, hvis det ikke skal være kritisk at han kommer nu. Jeg ligger og venter på min kæreste. Jeg synes der går en evighed.

Omkring kl. 23 bliver jeg kørt ind på en fødestue hvor jeg skal være i nat. Min kæreste dukker op, og vi får lov til at sove sammen på stuen. Jeg bliver ramt af angst, stress og nervøsitet. Vi er jo slet ikke klar endnu, vi har ikke købt særlig meget udstyr, børneværelset er ikke færdigt, vi har ikke særlig meget babytøj endnu, det er bare slet ikke særlig god timing det her altså.

Jeg falder i søvn, men engang i mellem kommer der en sygeplejerske og justerer droppet og tjekker målingerne. Det hele virker stabilt.

Næste dag kommer jeg ind på en fællesstue med fire andre gravide, der hver især har deres eget show kørende. Min kæreste kan ikke få lov at blive her om natten, men han sidder altid i stolen ved siden af mig når jeg vågner om morgenen. Det er en dejlig følelse. Jeg er så glad for at han er der.

På 3. dagen er jeg stabil, lungemedicinen spiller nu for fuld effekt, og det ve-hæmmende drop, som jeg stadig har siddende i hånden, har gjort sit arbejde. Alt er godt, og det tyder ikke længere på, at jeg er lige ved at gå i fødsel. Jeg kan mærke at jeg egentligt gerne vil hjem nu. Jeg savner mit eget bad, min egen seng og lidt privatliv. Jeg vil egentligt også bare gerne hjem og komme i gang med at bestille møbler til børneværelset. Stressen har ikke rigtig sluppet mig, og jeg har brug for at komme hjem og få styr på tingene og lægge en slagplan. Skulle han alligevel blive født for tidligt, vil jeg gerne være så klar som overhovedet muligt.

Jeg kommer ind til en sidste undersøgelse. En scanning viser at livmoderhalsen ikke er yderligere afkortet og at baby har det godt. Mens jeg bliver scannet får jeg en plukkeve, og vi kan se at veen ikke har nogen effekt på livmoderhalsen. Det er et godt tegn! Lægen vil egentligt gerne beholde mig til observation en dag eller to mere, men jeg får overtalt ham til at jeg gerne må tage hjem nu. Jeg har det fint og behandlingen har virket efter hensigten. Jeg bor nærmest lige rundt om hjørnet fra Rigshospitalet, og jeg tager hjem med en formaning om at komme ind igen, hvis der bliver det mindste. Det lover jeg højt og helligt, mens jeg fantaserer om at vaske hår med mit shampoo under min egen bruser.

De efterfølgende to måneder tilbringer jeg mere eller mindre stilsiddende på sofaen. Lægen har ordineret absolut ro og hvile. Ingen støvsugning, rengøring eller tøjvask. Ikke noget med at slæbe på tunge indkøbsposer, eller gå for meget op og ned af trapper. Ja, hurra for at bo på 4. sal.

Oh well, tilbage på sofaen med mig.

Da jeg rammer 39+3 føder jeg verdens dejligste og mest velskabte lille dreng. Hvordan det gik til kan du læse om her.

Skriv et svar