Mamma Louie

#MomCelebration: En go’ mor sidder ikke i brysterne

aug
08

“En go’ mor sidder ikke i brysterne – husk det!”. Det var der en sygeplejerske der sagde til mig, da jeg lå der på barselsstuen, ekstra følsom og tudefærdig som nybagt mor, og kæmpede lidt med at få amningen op at køre.

Hele graviditeten igennem havde jeg forestillet mig, hvordan jeg skulle amme mit lille barn, når det var kommet til verden. Jeg glædede mig som en gal til, at skulle sidde der og give ham mad og næring fra mig, og knytte det her helt igennem specielle bånd, som kun en mor kan have med sit barn. Jeg havde allerede inden fødslen forberedt mig, og købt både ammeindlæg og ammebh’er, og indrettet en hyggelig lille amme-hygge-stol i soveværelset. Her skulle vi sidde om natten, i månens skær, og bare hygge og amme og knytte bånd. Hold op, hvor jeg glædede mig til at amme. Det var, i min verden, nærmest essensen af det at være en rigtig mor. (mere…)