Fremtidsdrømme – Part I

Herhjemme er vi begyndt at tænke lidt abstrakt. Vi har lavet et lille tankeeksperiment, og det har vist sig at det føles rigtig godt at tænke på. Det er ikke længere et ”hvis vi”, det er blevet til et ”når vi”.

Min kæreste er født og opvokset på Sydfyn. En lille nedlagt gård, med masser af have, uudnyttet jord og adgang direkte til vandet, hvor man kan sejle over til en lille privat ø. Forestil jer, at I kører fra hovedvejen, og så drejer ned af en lille landevej. Herfra bliver vejen lidt smallere og mere ujævn samtidig med at du til højre får havudsigten, mens du til venstre ser de bølgede, gule kornmarker strække sig parallelt med en lyseblå himmel. Vejen slår et buk, og her kører du forbi det ene fine, lille bindingsværks hus med stråtag og blå døre efter det andet. Rosenbuske og æbletræer i haverne. Sydfynsk idyl bliver ikke mere udtalt end her. Og lige præcis her ligger min kærestes barndomshjem. Ned af en indkørsel flankeret af æbletræer og marker, kører du ind på en gårdsplads hvor alle mulighederne ligger åbne. Gården var faktisk hans mors barndomshjem, og stedet har givet min kæreste en dejlig og tryg barndom og opvækst, som han den dag i dag sætter stor pris på.

Jeg selv er opvokset lidt anderledes. Mine forældre blev skilt da jeg var fem år, fandt kortvarigt sammen igen, inden de splittede endeligt. Siden da har de begge været gift og skilt igen flere gange, og det har også påvirket min opvækst. Vi har flyttet rigtigt mange gange, mest boet til leje i billige lejligheder i tvivlsomme områder, og aldrig mere end 1-2 år hvert sted. Det har også medført at jeg har skiftet skole ofte. Faktisk har jeg gået på i alt 5 forskellige folkeskoler, 2 forskellige gymnasier og 1 handelsskole. Sådan kan det jo gå.

Men det betyder også, at det er uhyre vigtigt for mig, at jeg kan give mine børn en stabil og rolig opvækst. Jeg nægter at skulle flytte rundt til tilfældige lappeløsninger, og hive mine børn ind og ud af opgangskredse og familier. Det er ganske enkelt noget, jeg bare ikke vil være med til!

Derfor får jeg den varmeste følelse, ved at tænke på, hvordan min kæreste og jeg kan give dem en rolig, tryg og naturlig opvækst på Sydfyn. Vi har nemlig besluttet os for, at købe gården om 4-5 år. Til den tid er Eik skoleklar, og kan begynde 0. eller 1. klasse på Fyn. Det er perfekt.

Og her stopper drømmen faktisk ikke. Stedet skal unægteligt renoveres – det er gammelt og trænger til lidt fornyelse og reparation. Vi er allerede nu begyndt at spare op. Planen er nemlig, at der så med tiden skal laves et slags Bed & Breakfast, men med selve gården og frilandsoplevelsen som centrum for opholdet. Det bliver vildt.

…To be continued.

Skriv et svar