Mamma Louie

Ode til mit strækmærke

jul
13

Okay, nu skal det ikke lyde som om, at jeg kun har ét eneste strækmærke. Det ville være en lodret løgn! Da jeg var 11-12 år, ramte jeg en vækstspurt i alle retninger – især omkring hofter og lår – der gjorde at jeg den dag i dag, er “velsignet” med små hvide striber på hofterne. Det gjorde også, at jeg i løbet af min graviditet var en anelse bekymret for, hvordan min mave ville se ud EFTER gravidteten. Derfor stod jeg ganske ofte, især i sidste trimester, og studerede min mave for mulige strækmærker.

Der kom ét!

Lige tværs henover det sammenvoksede hul, hvor der engang dinglede en navlepiercing, som jeg fik lavet lige efter jeg var fyldt 18, flyttet hjemmefra, og ihvertfald var mega voksen. Lige præcis dér kom mit strækmærke. Der er noget underligt fint, nærmest poetisk, over, hvordan to forskellige livsfaser skulle mødes lige dér, midt på min mave. 18-årige navlepiercing Louise, møder 31-årige mor Louise, og det synes jeg faktisk er ret fint. Jeg kan ret godt li’ det.

Derfor denne lille hyldest til mit lille strækmærke.

 

4 Responses to Ode til mit strækmærke

  1. hehehe! Jeg har også kun fået ét strækmærke på maven under sidste graviditet, og det ligner et Harry Potter ar, så min søn på 4,5 år kalder det for mit magiske, supermærke 😀

  2. Jeg havde ingen strækmærker overhovedet, til trods for at jeg er en meget lillebitte person og min ældste var en helt igennem standard gennemsnitsbaby. Du ved, sådan LIGE indtil TO UGER FØR JEG FØDTE. Der kom de i flæng. Amen altså.

    Med tvillingerne forventede jeg derfor oceaner af dem. Med to babyer skulle man jo tro at der VIRKELIG kom en masse, ikke? Nu jeg åbenbart er typen, der får strækmærker, det er jo genetisk og alt det dér.

    Resultat? 0 nye strækmærker. Tror min krop må have været lidt fuld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *