Jeg kan næsten ikke følge med

Jeg kan næsten ikke følge med

Nej jeg kan ej! Det går jo pludselig vildt stærkt med Eiks udvikling. På en uges tid skete der følgende:

  1. Han sad op for første gang uden støtte!
  2. Han opdagede sine fødder – hold op, de er spændende.
  3. Han opdagede at han pludselig kunne lave mange nye lyde, bl.a. hoste for sjov, grineskriget, pusteprutlyd og mor-dutter-mig-på-læberne-så-jeg-må-hellere-lave-en-lyd-lydenVideo.
  4. Vi begyndte på smagsprøver af grød og mos – han vil helst gerne selv holde og styre skeen, tak.
  5. Han har lært at rulle fra mave til ryg – så nu gider vi altså ikke ligge på maven længere.

Read More

Dårlig samvittighed

Når man lige er blevet mor, eller skal til at være det, er det lidt som om, at man pludselig skal til at have styr på det hele på et helt andet niveau end før. Man skal være tjekket, vide hvad der er bedst for baby, sørge for dit, sørge for dat, være super økologisk og parabenefri, samtidig med at man går til yoga og svømning, bruncher den big time og drikker farverige mocktails med veninderne, og derudover også holder sig super lækker, så det kun tager 3 mdr. at smide preggo kiloene.  Read More

Ode til mit strækmærke

Okay, nu skal det ikke lyde som om, at jeg kun har ét eneste strækmærke. Det ville være en lodret løgn! Da jeg var 11-12 år, ramte jeg en vækstspurt i alle retninger – især omkring hofter og lår – der gjorde at jeg den dag i dag, er “velsignet” med små hvide striber på hofterne. Det gjorde også, at jeg i løbet af min graviditet var en anelse bekymret for, hvordan min mave ville se ud EFTER gravidteten. Derfor stod jeg ganske ofte, især i sidste trimester, og studerede min mave for mulige strækmærker.

Der kom ét!

Read More

New kid on the blog

New kid on the blog

Okay, for at være ærlig, så har jeg aldrig skrevet et blogindlæg før. Jeg har aldrig rigtig haft sådan noget massivt væsentligt på hjerte, som jeg har følt behov for, at dele med andre end min umiddelbare nære omgangskreds. Mine facebook statusopdateringer fra’09-’11 siger måske nok lidt noget andet. Dengang synes jeg nemlig at det var ret væsentligt, at involvere alle i, at jeg var træt af eksamensforberedelse/havde tømmermænd/hadede snevejr/kedede mig (tak facebookminder for mit daglige dosis cringe), men ellers har jeg egentligt ikke haft noget sådan særligt på hjerte.

Read More