Min fødselsberetning

Min fødselsberetning

Selv før jeg overhovedet blev gravid, var jeg rædselsslagen for at føde. Om det var tanken om det ukendte, det ukontrollerbare eller bare den smerte der uden tvivl ville følge med, når man skulle presse et menneske ud af en åbning i størrelsesforhold vandmelon ud af nøglehul, ved jeg ikke. Men altså, man står over for en situation der er så voldsom, at den i nogle knap så priviligerede lande, kan blive potentielt livstruende. Kære mænd, hav lige den in mente når i vover at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der gør mest ondt – at føde eller blive sparket i løgene. I så fald, lad mig spørge jer om dette: hvad tror du der gør mest ondt? At blive sparket i løgene, eller at have følelsen af, at noget river din mave og dit underliv op indefra hvert 5. minut i ca. 12 timer, for derefter at skulle tisse en full size melon, der tager ca. 1 time om at komme ud?Leave a commentLæs mere

Tilbage til virkeligheden – KRISE!

Tilbage til virkeligheden – KRISE!

Jeg har lige oplevet det, jeg vil definere som regulær barselsidentitetskrise. Den sidste uges tid har jeg været tvunget til at forholde mig til, at jeg snart skal tilbage på arbejde og ”den virkelige verden”. Jeg har været på barsel hele 2018. Jeg har både lykkeligt og frustreret levet i denne her babybarselsboble hele året, hvor jeg har tilsidesat min normale livsstil og regelmæssige vaner, for at passe den her lille personlighed, der pludselig har indtaget hverdagen. Leave a commentLæs mere

MiniMai

MiniMai

På Randersgade i hjertet af Østerbro, ligger der en hyggelig lille butik ved navn MiniMai. Butikken har specialiseret sig i ergonomisk bæreudstyr, og tilbyder ligeledes kurser i de forskellige vikler da ejeren er uddannet slyngevejleder. Er du nysgerrig kan du se mere lige her. Faktisk var MiniMai at finde til Momster Market d. 7/10-18, hvor det var muligt at få vejledning i brug af slynger og vikler, og hvad det betyder for dit barn at blive båret.Leave a commentLæs mere

Kærlighed ved første blik?

Kærlighed ved første blik?

Det her indlæg har været til overvejelse i noget tid nu. Dels har jeg ikke helt været klar over, hvordan jeg ville formulere det. Dels har jeg måske frygtet modtagelsen en smule. Det kan virke lidt grænseoverskridende at sige højt, og ikke mindst skrive om, så alle kan se og høre det. Men netop derfor synes jeg, at det er vigtigt. Jeg håber derfor også på, at du som læser vil imødekomme det med et åbent sind. Også selvom du måske ikke selv, kan sætte dig helt ind i de tanker og følelser jeg har siddet med.Leave a commentLæs mere

Jeg kan næsten ikke følge med

Jeg kan næsten ikke følge med

Nej jeg kan ej! Det går jo pludselig vildt stærkt med Eiks udvikling. På en uges tid skete der følgende:

  1. Han sad op for første gang uden støtte!
  2. Han opdagede sine fødder – hold op, de er spændende.
  3. Han opdagede at han pludselig kunne lave mange nye lyde, bl.a. hoste for sjov, grineskriget, pusteprutlyd og mor-dutter-mig-på-læberne-så-jeg-må-hellere-lave-en-lyd-lydenVideo.
  4. Vi begyndte på smagsprøver af grød og mos – han vil helst gerne selv holde og styre skeen, tak.
  5. Han har lært at rulle fra mave til ryg – så nu gider vi altså ikke ligge på maven længere.

Leave a commentLæs mere